Udgivet i Skriv en kommentar

Nu er der 10 små bøger i serien om Fanni

D. 24. april udkom 4 nye Fanni bøger:
Fannis brune bog, Fannis orange bog, Fannis sorte bog og Fannis hvide bog – så nu er der 10 i serien.


1. Fannis Grønne Bog.
Fanni og Drage vil gerne sove, men Drages mave rumler, og han prutter. Det kan Fanni ikke lide. Hun kan slet ikke falde i søvn.

2. Fannis Gule Bog
Fanni kan ikke se solen om natten, når det er mørkt, derfor vil hun male solen. Men hendes sol bliver vind og skæv, så hun gør den til en citron, og hun maler et spejlæg og en kylling og alt som er gult.

3. Fannis Blå Bog
Fanni maler himlen blå og med hvide skyer på. Hun kravler op og sætter sig på skyen, men så giver den sig til at regne. Den regner den blå himmel væk, og himlen bliver til en kæmpe vandpyt.

4. Fannis Røde Bob
En fugl snupper Fannis røde jordbær og flyver væk. Det vil hun ikke have. Hun tegner en motorcykel, sætter sig op på den og ræser afsted efter fugl og jordbær.

5. Fannis Lilla Bog
En lilla tråd snor sig som en labyrint gennem Fannis hus. Fanni følger den hele vejen for at se, hvor tråden ender.

6. Fannis Grå Bog
Alt er gråt og kedeligt, når det regner, synes Fanni, og hun har glemt sin elefant ude i regnen. Det er trist.

7. Fannis Brune Bog
Fannis nye trøje er brun, brun som en hundelort, brun som en rådden plet på æblet, brun som naboens gale hund. Fanni kan ikke lide brunt, derfor kan hun ikke lide sin trøje.

8. Fannis Orange Bog
Fanni maler et græskarhoved. Hun gemmer sit eget hoved i græskar-monster-hovedet, og hun synes det er sjovt at forskrække alle dyrene, indtil det bare ikke længere er sjovt.

9. Fannis Sorte Bog
Fanni finder en bog og åbner den. Man kan gå ind i bogen, ned i et kulsort mørke. Her møder hun alle de figurer, hun kender fra eventyr og børnesange.

10. Fannis Hvide Bog
Det sner, alt er hvidt, også Fanni i sit hvide vintertøj. Hun er næsten usynlig i den hvide verden. Hun bygger en snemand, og snemanden bliver levende.

Udgivet i Skriv en kommentar

Med Fannis Farver på børnebogmessen i Bologna

Første uge i april besøgte Ole og jeg den internationale børnebogmesse i Bologna, dels for at se på billedbøger fra alle Jordens 5 kontinenter, dels for at fornemme mulighederne for en evt. aftale om salg af rettigheder til vores bøger.

Ved indgangen til messen

Børnebogmessen i Bologna er verdens mest betydningsfulde messe, når det gælder børnebøger. 5 store haller er fulde af billeder og bøger og alt, hvad man i øvrigt kan forbinde med bøger til små og store børn. Der er bla. en stor og flot censureret udstilling af alverdens illustratorers billeder. Jeg nøjedes med at hænge mange af mine billeder op rundt omkring på de 10 kæmpestore opslagstavler ved indgangen.

Den censurerede illustrator udstilling
Bare én af de mange store opslagstavler ved indgangen

Vi kikkede på bøger i én uendelighed og måtte gentagende gange udbryde, hvor er det flot, og sådan ku’ vi også sætte op og typografere og se bare den tekst og de tegninger. På nogle af standene faldt vi i snak med forlæggerne, og næsten som i forbifarten fortalte vi, om vores lille forlag og vores bøger, og spurgte om de måske havde lyst til at se et par af dem, og vi havde heldigvis en enkel eller to med i tasken. Og vi viste frem, og det er mig, der har tegnet og skrevet, sagde jeg, og tænk engang, flere af dem sagde næsten med det samme, at de ærligtalt gerne ville købe licens til udgivelse af bøgerne. Især vores 10 små bøger om Fanni og farverne vakte interesse. Den videre forhandling på vores vegne, har vi videregivet til Tine Nielsen hos BabelBridge.

Vi brugte 4 fulde dage på messen, hver eneste dag blev fyldt med inspiration og forhåbninger for fremtiden.