Kort om bogen
To sjove historier om børn, der møder den lille mand Burger Bob; denne gang i henholdsvis en kælder og på en fisketur. For børn fra 4-7 år, der godt kan lide en lidt anderledes historie
Beskrivelse
Inger Tobiasens lille karakter Burger Bob dukker op i både Historien om Oscar der bygger en burger og Historien om Lili og hendes vilde kat. I disse to bøger støder vi på ham igen; i "Historien om Lili og Loui og skyggerne i pulterkammeret" beder Travle Tante Lise Lili om at gå ned i kælderen for at finde hendes opskrift på pandekagekager. Lili lokker Loui med, for der er klamt i kælderen, og fyldt med skyggemonstre. Heldigvis har Burger Bob et forslag til hvordan børnene kan stifte fred med monstrene, fremfor at bekrige dem. I "Historien om Ole F og den vide blå verden" bliver Ole trukket ned i det store blå hav, hvor han møder en masse fantastiske skabninger, før Vilma og Burger Bob hiver ham tilbage til sikkerhed i gummibåden
Vurdering
To pudsige og sælsomme historier, om de fantastiske verdener, der kan opstå, når børn bare bruger deres fantasi. Save bliver til drager og man kan holde vejret uendeligt, hvis bare man undlader at åbne munden. Forfatteren har selv illustreret og tekst og billedside spiller rigtigt fint sammen
Andre bøger om samme emne
Bennys badekarI min morfars kælder sejler et sørøverskib og Torbens tusser spiller fantasien også en stor rolle
Lektørudtalelse
Signe Rugtved Andersen
(materialevurderingen, DBC)
Back to Top